Præ-Canada

25.06.2018

Igen i år tager min rejsedagbog mere form som en sommerdagbog. Grunden er faktisk den samme som sidste år, hvor min sommerklumme begyndte med, at Markus blev student. I år er det blevet Albertes tur til at besmykke sit fine hoved med en bronzevingummibamsebesmykket studenterhue. Og ikke nok med det så dimitterer Eilis fra Broskolen Afdeling Bøgehøjs 9. årgang. Når det er overstået, tager vi alle fem, eller hele mundfulden som Alberte sagde da hun var lille, til Canada.

Så dagbogen tager sin begyndelse i disse dage, hvor årets studenter springer ud i fuldt flor. Men Alberte må væbne sig med tålmodighed, for hun bliver først student på den sidste eksamensdag, onsdag. Lige som sidste år har vi min mor på besøg i denne festivitasuge. Mandag 24. juni havde jeg min sidste eksamensdag i dette skoleår, og det var som AT censor på Århus Katedralskole. Kamilla havde sit første bestyrelsesmøde på FM4 i Vejle på trods af, de ikke rigtig ved, om de er købt eller solgt i forhold til de nye vinde, der blæser på Christiansborg. Alberte havde en speciallægetid også i Vejle, men hendes tid passede ikke rigtig med Kamillas møde. Så Kamilla og jeg kørte sammen, og så kørte Markus Alberte til Vejle, og de havde også Eilis med, så det blev til en søskende roadtrip. Efter Vejle kørte de tre så videre op og hentede farmor og Trofast.

Tirsdag drog Kamilla på arbejde. Alberte forberedte sin sidste eksamen på gymnasiet. Det er AT med det overordnede tema: Havet. Alberte havde skrevet i dansk og kemi med udgangspunkt i Siri Ranva Hjelm Jacobsens ”Havbrevene”, som er en brevveksling mellem Middelhavet og Atlanterhavet. Nogle måneder inden offentliggørelsen af, at årets AT-emne var ”Havet”, hørte Alberte og jeg om denne bog i Skønlitteratur på P1. Vi var meget underholdt at dette stykke “klimatosselitteratur”, og da emnet kom, bestemte Alberte sig for, at det var den perfekte bog til hendes AT projekt. Men her tirsdag aften sidder hun og sveder over både AT og temperaturen, for det er varmt meget varmt, vi kan se frem til årets første torpenat. Eilis har vist i løbet af det sidste års tid, at hun med flere længder er den absolutte mest sociale anlagte af vores tre børn, hvilket ses af, at hun har aftaler onsdag, torsdag, fredag og lørdag, og nogle gange søndag, mandag og tirsdag med. Hun havde arrangeret, at hun skulle på stranden hele dagen. Og det er ikke hvilken som helst strand, men Nordstranden i Kerteminde, som er stedet hvor man som ung på Fyn skal ses. Jeg var en smule bekymret, men hun mente ikke, at 10 timer i sol på en strand var et problem, “Jeg smører mig jo med solcreme”, men det var en faktor 15 og med Eilis’ hudtype, svarer det vel at have en stråhat lavet af ét strå.

Markus stod for dagens kørsel, dels af haveaffald til genbrugspladsen, tur til slagteren efter kamben til hjemmelavede spareribs, som han gerne vil lave til morgendagens stundenterfejringsmiddag, så dem skal han have dry-rubbet i aften. Så var der Farmor og mig tilbage, og vi smøgede ærmerne op og gik i gang med hus og have, hvilket vi også fik så nogenlunde styr på – på trods af varmen. I dag tirsdag var også dagen, hvor Albertes kæreste Christopher blev student med en eksamen i mediefag, hvilket sheiken åbenbart er ret god til, for han fik 12 men vi må desværre ikke se hans eksamensfilm. Jeg ville ellers gerne have vist den her, for jeg er sikker, at jeg har en finger med i spillet her. Når vi har fødselsdag her i huset, må fødselaren vælge en film. På min fødselsdag viste jeg det svenske bud på en Oscarvinder i år, ”Grænse”, som er en til tider lidt mærkelig blanding af Shrek og Saga fra Broen. Jeg sagde, at man skulle læne sig tilbage og gå til filmen med et åbent sind. Da vi havde set filmen færdig, sad de unge mennesker og Kamilla tilbage med store øjne og var ikke helt sikre på, hvad der havde ramt dem. Jeg er sikker på, at denne oplevelse dannede grundlaget for Christophers flotte præstation, for jeg ved, at filmen er et hit blandt mediefagslærerne. Alberte tog ned for at fejre ham. Kamilla fik bagt de obligatoriske kransekager, som smagte himmelsk som altid. Sidst på aftenen sidder vi nu ude i haven, 22 grader, klokken 22, og ikke en vind rører sig. Det bliver en varm svedklemende nat. Alberte kan næsten ikke vente længere, ”De (studenterne) er bare overalt, på gaderne, i toget er der fyldt med huer, men jeg er ikke en del af det endnu, JEG KAN IKKE VENTE”.

26.06.2019

Alberte bliver student 10.20 i dag, hvilket vil sige, at hun skal ind 9.50, og hun vil gerne være der tidligt, så vi sender Markus afsted med hende efter morgenmaden i haven. Vi andre får pakket studenterfejringsudstyret og ankommer til Midtfyns gymnasium i god tid til at kunne ønske Alberte held og lykke. Det er åbenbart den store studentudklækningsdag på MFG, der er i hvert fald fyldt med unge mennesker med huer og glade familier i fællesarealet. Vi finder et hjørne og får dækket og pyntet op med champagneglas og kransekage med flag, flest danske, men også et enkelt bretonsk, så Ilona også er lidt med. Vi sender et billede, og Ilona er meget begejstret og glæder sig til at høre, hvordan det går Alberte. Men der mangler jo selvfølgelig et irsk flag, så det lover Kamilla at photoshoppe ind. Christopher er også kommet for at give det sidste kram og kys, inden vi sender Alberte ned ad gangen. Hvilket vil sige, at når vi ser hende igen, er ventetiden forbi, og hun er omsider også nyudsprungen student. I denne sidste ventetid kommer Kevin, Niels og Kirsten, så nu er fejringspelotonen fuldtallig. Min kollega Christina, der har været på MFG som censor i Kemi, men i rigtig kemi ikke AT-kemi, det kunne ellers have været sjovt, kommer lige forbi for at lykønske inden det for alvor går løs. Kirsten har fået det ærefulde hverv at påsætte den bronzevingummibamsebesmykkede hue på Albertes hoved. Hun får de sidste formaninger om ikke at gentage min mors lynpåsætning fra sidste år, hvor ingen nåede at tage billeder. Sådan en begivenhed skal jo GENNEMDOKUMENTERES. Vi kan se hende komme ud nede i bunden ad gangen, hvor hun venter på sin karakter. Hun går ind igen, kommer ud igen og går ned af gangen, som lige nu virker meget lang, men hun ser meget glad ud. Hvilket der også er god grund til, for hun skal på fredag spænde løbeskoene og løbe efter lastbilen. Mange af hendes venner er også færdige og står klar til at lykønske den nye student. Det giver Kamilla og mig mulighed for også at ønske alle dem sammen tillykke med deres huer. Vi får pakket sammen og kører hjem til hygge og mad i haven.

Vi havde jo som sagt haft årets første tropenat mellem tirsdag og onsdag, så jeg tror alle, selv Morfar, fik sig en morfar på et tidspunkt. Alberte havde for et par aftner siden slået Markus i kongespil flere gange i træk, så nu udfordrer hun først Christopher og taber, hvorefter de to sammen udfordrer Markus og Eilis. Her gør Eilis rent bord, hvilket ikke rigtig passer Alberte, men Eilis kan kun tilføje ”12 i idræt”. Vi slutter dagen af med Markus’ hjemmegjorte spareribs, som er fantastisk gode. Nogen koger deres ribs, men det gør Markus ikke. Han har nemlig læst, at hvis man koger sine ribs, har terroristerne vundet, så de er blevet langtidsstegt, pakket med smør for at til sidst at blive grillet med BBQ til sidst. Der går dog ild i grillen, så de sidste bliver lidt sorte under bunden. Men de er hammergode.

27.06.2019

Torsdag er sidste arbejdsdag for Kamilla og jeg, så det får vi overstået. Hjemme har Farmortornadoen været i gang. Men hun har jo også haft huset for sig selv, for hvis man ikke vækker dem, sover ungdommen her i huset gerne dagen væk. Torsdag er dagen, hvor Eilis dimitterer fra folkeskolen efter en meget meget flot eksamen. Hun var ellers lidt presset, da det for 1½ måneds tid siden blev bekendtgjort, at hendes klasse havde trukket idræt og mundtligt tysk. Men med flid kommer succes, selv i fag hvor man måske ikke troede, man havde det store talent. Og er der nogen i vores familie, der kan holde koncentration og knokle sig færdig, så er det Eilis. Planen er fællesspisning i klassen med sammenbragt buffet, dimissionstaler og overrækkelse af beviser. Kamilla har lovet at lave pasta med kødsovs, hvilket er Eilis’ livret og vidt berømt i 9.C. Så Kamilla laver en kæmpe portion, og så tænker vi, at det er i orden at tage både Farmor og Markus med.

Rasmus og Argjend holder tale for klassen, og der er ingen tvivl om, at de har nydt bekendtskabet med vores unge mennesker, næsten lige så meget som vores unge mennesker har nydt at have de to yngre mænd. Argjend var spritny fra semariet og 22 år gammel, da de fik ham i 7. klasse. Han er først her i løbet af 9. klasse flyttet hjemmefra, hvilket klassen har fulgt meget med i. Her i 9. klasse har de også fået ny matematiklærer, da Svend som også Markus og Alberte har haft, valgte at gå på pension. Svend havde også haft en del af forældrene til børnenes klassekammerater i sin tid, så det er fair nok at trække sig tilbage. I stedet for ham har de fået nyansatte Samah, som er en muslimsk pige med slør, og Eilis elsker hende. Her under klassemiddagen tager hun pigerne med ind ved siden af for at vise dem sit hår. Det fortæller hvor meget klassens kærlighed til hende er gengældt. Eilis var ikke i tvivl om, at det var en kæmpestor ære og tillidserklæing.

En af de andre mødre har bildt Eilis ind, at Kamilla vil holde tale. Og det er sådan set ikke helt forkert, men Kamilla skal bare sørge for, at de unge mennesker går med hende udenfor til et fællesbillede, mens vi andre rydder op efter maden. Man skal ikke lade muligheden for at være forældrepinlig gå fra sig, så Kamilla slår på glasset og rejser sig, hvortil Eilis udstøder, ”Årgh, Mor…!!!!”. Det hjælper ikke, at Kamilla indleder med et ”Kære Eilis…….(lang pause)… og resten af 9.C…”. Der får vi det samme ansigt udtryk, som da vi var mødt op på perronen for at modtage dem efter Berlinturen og var de eneste med flag, som vi brugte flittigt. Men der bliver taget billeder og ryddet op.

Næste punkt er taler og beviser i aulaen, hvor skoleinspektør Flemming fortæller om den lille fugl Gerhard: ”Gerhard var en lille ung fugl, der sad på en telefonledning lidt nord for Svendborg sammen med en masse andre fugle, nogen en del ældre end ham selv. På et tidspunkt sagde de gamle fugle, at det var tid at flyve sydpå. Det gad Gerhard ikke. ”Flyv I bare jeg bliver her”, sagde Gerhard til de gamle fugle og det gjorde de så. Da der var gået lidt tid, blev der nattefrost, og Gerhard blev stivfrossen og faldt ned på marken under telefonledningen. Der lå han så helt stivfrossen og kunne ikke røre sig. På marken gik en folk køer, og en af dem lagde en kokasse lige ovenpå Gerhard. Kokassen var dejlig varm og Gerhard genvandt førligheden og arbejdede sig op gennem kokassen og stak hovedet ud med et højt pip. Det blev hørt af en kat, der trak Gerhard op af kokassen og åd ham”. Hvad er så moralen af den historie? Flemming kan se 4:

  1. Det er ikke alle, der lægger deres efterladenskaber på dig, der vil dig noget ondt.
  2. Det er ikke alle, der trækker dig op af skidtet, der vil dig noget godt.
  3. Hvis du stå i lort til halsen, så lad være med at pive.
  4. Lyt til de ældre.

Og med den livsvisdom får Eilis fik sit bevis og bliver igen pinligt berørt, da Markus klapper, da hendes navn bliver råbt op. Kamilla og jeg har nu officielt sluppet folkeskolen.



Eilis slår lige smut hjemme, inden hun tager til fest ude ved Ida. Imens vi andre er på Broskolen, er Alberte til studentermiddag nede på MFG. Det er tradition, at aftenen inden dimissionen spiser elever og lærere sammen på skolen. Lærerne holder tale for deres klasser, og Albertes klasse bliver sammenlignet med et fodboldhold, og Alberte er åbenbart back på holdet. Alberte kom tidligt hjem, det er ellers også tradition at tage nogen af lærerne med på ’Kontoret’, som er et værtshus i Ringe. Men de næste dages program taget i betragtning, tænker jeg, at det var en rigtig klog beslutning af Alberte.

28.06.2019

I dag fredag er det så dimission for Alberte og alle de andre studenter fra Midtfyns Gymnasium. Vi er der i rigtig god tid, vi er faktisk de allerførste. Det tjener to formål, dels kan vi på den måde også lidt have min far med, for han var kongen af at komme i god tid. Vi har mangen en gang forskrækket kirketjeneren i Bording Kirke, når vi trådte ind i kirken juleaften, eller rettere juleeftermiddag som de allerførste, og vi kunne da nemt sidde en halv times tid inden der kom andre. Og så er der den anden grund. Sidste år blev vi snydt for billeder af Markus, der fik sit bevis. Man må nemlig helst ikke fotografere selv, hvilket giver mening for at undgå kaos, så en af lærerne tager derfor billeder af alle, og de bliver derefter lagt op på nettet. Men det gik galt og der var ingen billede af den førstefødte, der fik sit bevis. Det vil vi ikke risikere i år, så som de første og som andengangs dimissionsforældre, der ved, hvordan det højst sandsynligt kommer til at foregå, kan Kamilla få sig placeret, så hun kunne tage billeder direkte fra sin plads. Hvilket endte med at være fint, for godt nok var der et billede af Alberte, men det var sløret.



Det foregår præcis efter samme snor som sidste år. Dog er Rektors tale knap så lang og knap så kedelig som sidste år. Han er faktisk næsten sjov og opremsede de ting, som denne årgang har oplevet og opnået på Midtfyns Gymnasium, bl.a. ”havde vi en festlig sidste skoledag, men I havde jo også været ’on fire’ aftenen forinden”. Han hentyder til, at man har en tradition på MFG, hvor 3 g’erne overnatter i hallen natten inden sidste skoledag, og hen på natten havde nogen bestemt sig for at lave bål, men de var bange for, at der skulle gå ild i det tørre græs og lavede derfor bål inde i et traktordæk for at holde styr på ilden. Hvilket endte med et besøg fra brandvæsnet. Rektors tale slutter med en opfordring til studenterne om at indtage verden og sætte de kundskaber og den dannelse, de har lært, i spil med en strofe fra Benny Andersens hyldestsang til Ry Højskole: ”Du skylder os andre at folde dig ud”. Sidste år sad vi i næregrus beundring over elevtalen, som dengang blev holdt af Nanna fra Markus’ klasse, der fortalte om, hvordan de egentlig alle sammen var som ”Kong Fu Panda”. Elevtalen er solid, men når ikke de højder i år.

Jubilartalen bliver holdt at Georg Jensens direktør, Michael Ring, der fortæller, at de unge mennesker skal klare klimaproblemerne, for det har hans generation ikke formået. De skal flyve ud i verden og se den og lære den at kende – også og især de grimme steder. Han kan godt høre, at klimaforberedelser og flyveture jorden rundt ikke hænger synderligt godt sammen sådan rent klimamæssigt, men det er vigtigt at kende verden, og det kan jo bl.a. løses ved en times mindre skærmtid per dag og at man tager sit telt og andet skrammel med sig hjem fra Roskilde Festival, selvom det lugter lidt af tis. Alberte får sit bevis og bliver sendt ud fra MFG, som det at dimittere jo betyder.

Inden overrækkelsen af beviserne får vi at vide, at vi kun skal klappe efter hver klasse, for ellers bliver vi aldrig færdige, men af Albertes klassekammerater får en klapsalve med på vejen. Gymnasiet har givet hende lov til at være med lige fod med sin årgang, selvom hun ikke har været til nogen eksamener. Hun var for en måned siden gennem en alvorlig operation og bliver egentlig først student til august ved sygeeksamen. Under overrækkelsen af beviserne er Rektor sgu lige sjov igen. På Albertes årgang har Y-klassen lidt den tort at være klassen, der altid blev overset. Efter Albertes klasse 3QX, er det egentlig 3Y inden 3S (3S er til sidst, fordi de er Aspergerklassen), men efter 3QX siger Søren, ”og så mangler vi 3S…”. Det grinede vi meget af den sommer.

Herefter er der fotografering og lastbil afgang. 3QX har pyntet deres fint og sobert på den ene side, grænsende til det kedelige, men så er det godt, at der er malet et billede af en pik med studenterhue på den anden side. Min mor synes, at den er meget fin og er flere gange omme for at tage billeder af den. Første gang har hun kun fået huen med. Alberte har jo fået 12 til sidste eksamen, så hun skal løbe efter lastbilen til første stop. Hun var heldigvis ikke alene, de er hele 14 fra klassen, der har fået 12 i AT, men de er selvfølgelig også stræberklassen. Løb bør ikke være det store problem, for som de selv har skrevet på siden af lastbilen, nok er de stræberklassen, men de vandt også pokalen til idrætsdagen foran idrætsklassen.

Alberte har nu to hårde dage foran sig. De kommer forbi os i morgen aften, så der er de nok ikke helt så kry, som de er nu. Vi andre kører i Ikea og Bilka for at købe det sidste. Hjemme igen får Eilis klippet en rimelig vrangvillig Trofast, så hun er fin og bedre kan holde til varmen. Kevin kommer for at deltage i de sidste forberedelser og fejringer. Og så er det jo fredag, hvilket betyder, at han har onkelforpligtelser – især overfor Eilis – at holde i hævd, nemlig at sponsorere en absurd mængde fredagsslik.

29.06.2019

Hovedbegivenheden her lørdag er studenterbesøg af Alberte og alle de andre fra 3QX. Da vi sendte dem afsted i går, var de i højt humør, men jeg tænker, at pynten nok er pillet lidt af dem, når de kommer til os. Vi er 4. sidste stop her på dag 2 og er skemalagt til 18.32, så dagen er mest af alt præget af stilhed før 40 minutters storm. Vi får en besked fra hende i løbet af formiddagen om, at hun er i live og har det efter omstændighederne godt. Hun starter ud i førervesten, da hun i løbet af natten bestemte sig for at tømme systemet, men toilettet lå lige ved siden af det rum, hvor alle sov, så hun var listet udenfor, hvor hun mødte Jesper fra sin klasse. Følgende dialog fandt sted:
Jesper: Du har det også skidt?
Alberte: Ja
Jesper: Du tænkte også, at toilettet lå lidt for tæt på dem, der sov?
Alberte: Ja
Jesper: Vil du med over i hækken?
Alberte: Ja
Og der stod de så og knækkede sig i en hæk iført undertøj.

Vi andre har selvfølgelig lidt forberedelser, men det er hurtigt overstået og ellers kan vi slappe af. Kevin og Markus har et madprojekt til i morgen, hvor de vil lave brisket, så det tager de ud og handler ind til. Vi kører samme setup som til Markus’ studenterkørsel sidste år. Vejret er også lige så godt som sidste år, så vi sætter igen møbler ud i haven. Serveringen består også ligesom sidste år af æblekageshots, kransekage og gougères, som er vandbakkelser med ost. Fordi vi ligger sidst og ikke først på ruten i år, har vi suppleret med en kurv små chipsposer, en bakke med Panodiler og Alminox plus en ladestation til flade mobiler.

Der kører en del klasser rundt i området. Vi ser bl.a. Christopher stige af i vænget overfor, hvor David fra hans klasse bor. De synger David hele vejen ned af lastbilen og ind i huset: ”David er homo – David er homo – David er homo….”, hvilket Christopher kan fortælle, at de har gjort alle steder, undtagen hos Konrad, der er bøsse. Der sang de i stedet ”Konrad er hetero – Konrad er hetero – Konrad er hetero…”.

Vi har frygtet, at 3QXs tidsplan vil skride for dem, men de holder tiden. Så det har projektlederpigerne planlagt fint. Vi kan høre, at de kommer nærmere og nærmere. Det vælter ind med glade unge mennesker, som også er lidt trætte. Ostebollerne og æblekageshotsene er et hit. De hænger hurtigt i de fremsatte møbler og pludrer stille, mens de får sig et lille pusterum. Vi kan ikke rigtig huske, hvordan Trofast tog det sidste år, men hun er i sit es og bliver klappet og nusset til den store guldmedalje. Alberte er træt, men ved godt mod og hygger sig gevaldigt. Vi sender dem videre, og de har tre stop endnu. På planen står der i parentes ved det sidste sted (fest?). På vejen dertil kan Alberte fortælle, at de bare er klar til at feste hele natten, det skulle bare aldrig stoppe. Det holder i 20 min, hvorefter folk begynder at tage hjem for at sove. Kamilla henter Alberte omkring kl. 22, og vi sidder lige lidt i haven og vender dagens begivenheder. Alberte kan fortælle, at mange synes klart, at vi har det fedeste hjem og at flere har taget en sightseeingtur rundt i huset på egen hånd og synes bare, at det var lækket og stilfuldt. Ikke at vi er forfængelige *host host*, men det er da dejligt at høre.

30.06.2019

Søndag er brisketdag. Markus og Kevin hygger sig gevaldigt i køkkenet. Kevin laver regnbueis til studenterreceptionen i morgen mandag. Han kontaktede Kamila for en måned siden for at høre, om han ikke måtte tilbyde at lave is til studenterfejringen for niecen. Så havde han nemlig en undskyldning for at købe en ny ismaskine til 5.500kr, hvilket får vores snart 20 år gamle ismaskine til at ligne en gammel rusten Fiat Panda ved siden af en spritnye Maserati. Udover dette isprojekt er Kevins og Markus’ opmærksomhed rettet mod et 3 kilos spidsbryst, som de nusser og kræser om med salt og peber crust, æbletræsrøg og ellers bare masse tid på indirekte varme på grill. Jeg har lige haft den skilt ad for at se, om vi kunne undgå ild denne gang. Vi har også en del forberedelser til receptionen i morgen. Der skal etiketter på den hjemmebryggede hvedeøl, laves dej til boller, steges bacon, syltning af agurker og glacering af rødløg. Heldigvis er der også tid til at slappe af og ligge i skyggen af et træ, for det er den sidste varme dag i denne omgang. Den kærlighed, som det lille stykke kød har følt fra Markus og Kevin gennem det meste af dagen, har båret frugt. Det er blevet en rigtig gourmetmiddag med hjemmebagte tortillas, salsa verde og en brisket der faldt fra hinanden.

01.07.2019

Sidste studenterfejring i vores regi er her mandag, hvor Alberte har inviteret nogen fra klassen, og vi har inviteret familie og venner til at fejret vores smukke student. Alberte er lidt presset, hun har set på Facebook, at hvis man møder op på en bestemt cafe i København, sidder hendes helt, Jørgen Leth, og skriver hilsner i huen og byder på et glas champagne. Hun er heldigvis så godt opdraget, at hun ikke lader os i stikken for stikke af til København. Det er jo en mandag, så vi har indbudt folk til at bare at komme dryssende fra klokken 12. De unge studenter har ikke andet på deres program, så de er her på slaget 12 og sidder skiftevis inde og ude alt efter vejret, som er en anelse omskifteligt i dag. De unge mennesker spiller kongespil og ”kævle”, som er en nymodens drikkeleg. Jeg fornemmer, at de hygger sig gevaldigt.

Brian og Karinas Signe charmerer sig ind på de unge studenter og Trofast, som bliver fodret med chips. Jeg må da også indrømme, at Signe charmerede sig ind på mig, da hun forsøger at købe min irske ridder for hele sin opsparede formue på 80 kr. Men det er jo min første skulptur, som jeg gav Kamilla i julegave for mange år siden og Kamilla vil ikke sælge. Kresten og Charlotte kigger også forbi, inden de skal hjem og sortere køkken, ja du hørte rigtigt. Kamilla når at få et billede af ”tvillingeparret” Charlotte og Karina. Senere kommer Hanne og familien Troelsen fra Bording, og fætrene kaster sig ud i spillene i haven sammen med Markus og Eilis. Til sidst ankommer Anne-Louise, Bjarke og Sebastian. Sebastian forsøger ligesom Signe at komme ind på livet af de unge mennesker til stor morskab for Kirsten og Niels, der sidder og betragter hans tilnærmelser. Sidst på eftermiddagen tager min mor og Trofast med Kirsten og Niels hjem til Midtjylland, og først på aften kører Markus og Kamilla Alberte og alle de alle studenter til en anden studenterfejring. Efter vi har sendt alle andre hjem, ringer Alberte. Hun og Christopher er klar til at komme hjem og sove. Ellers tømte og fyldte vi opvaskeren og gik til ro.

02.07.2019 – 04.07.2019

Her følger tre stille dage, hvor Alberte får festet de sidste studenterfester, Eilis når de sidste sommerfester, Markus får set endnu en sæson af ”The Office” og Kamilla og jeg får ryddet op og sat møblerne tilbage på plads og så småt begynder at pakke. Canadafærden starter klokken 05.00 fredag, hvor vi kører mod Kastrup.

Skriv et svar